Bestyrelsen opfordrer alle ejere til at få installeret røgalarmer. De nedsætter risikoen for dødsbrande betydeligt.
For at forebygge, at ildebrand spreder sig til overboer og underboer gennem ventilationssystemet, skal ventilationsrør være lavet af stål. Fleksrør i plastik mv. skaber brandfare (og dårlig ventilation) og er derfor ulovlige. Bestyrelsen opfordrer alle, som måtte have fleksrør som en del af deres ventilationssystem, til at få dem erstattet med stålrør og installationen lovliggjort. Hurtigst muligt!
Valg af røgalarm
Bolius refererer en test udført af Forbrugerrådet Tænk (opdateret 5. nov. 2019), der udpeger røgalarmen ”E-line Røgalarm” som testvinder. Den fås mange steder på nettet og i byggemarkeder. Alarmen koster under 100 kr. og kan monteres i loftet med et magnetbeslag (set til 59,- kr.), som monteres med dobbeltklæbende 3M tape. Der findes også røgalarmer med mere fokus på design, fx verdens mindste røgalarm fra Cavius. Den er set til under 200,- kr.
Et blandt mange steder, hvor den testvindende røgalarm og et magnetbeslag kan købes, er hos Greenline:
https://www.greenline.dk/elartikler/rogalarm/bedst-i-test-2018-e-line-roegalarm-med-pausefunktion
Bolius’ artikel om røgalarmer:
https://www.bolius.dk/test-her-er-de-bedste-roegalarmer-38090
På nettet findes mange gode råd om placering af røgalarmer, fx hos forsikringsselskabet Tryg:
https://tryg.dk/gode-raad/rogalarm