
Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd har oprettet NABOHJÆLP for at forebygge indbrud i vores boliger.
Geelskovparken har tilsluttet sig ordningen og har opsat synlige skilte med NABOHJÆLP: her er altid nogen hjemme.
Ideen er at vi alle holder øje med boligerne og rapporterer, hvis vi observerer uregelmæssigheder eller mistænkelige personer.
Til det brug tilbyder NABOHJÆLP en gratis app til mobiltelefonen.
Den enkelte beboer opretter sig på app’en og er dermed med i en kæde, der kan kommunikere sammen.
Vi kan dele advarsler på app’en og hurtigt hjælpe hinanden med at bremse tyven.
App’ens feriehjælp hjælper med påmindelser til betroede naboer, mens boligen er alene hjemme.
App’en tilgås via Apple Store eller Play Butik.
Ved tilmelding til NABOHJÆLP modtager man en kuvert med oplysningsmateriale og klistermærker, der viser at man er tilsluttet ordningen.
Tovholder for NABOHJÆLP i Geelskovparken er bestyrelsesmedlem Dennis Rasmussen.
Har du brug for hjælp kan Dennis kontaktes på 4036 3080.